Igen i år lader Sydhavnscompagniet & Karens Minde Kulturhus Det ny Tonefilmsorkester spille op til swingom, midsommervise og almindeligt ståhej i den gamle dansepavillon Sankt Hans aften, søndag den 23. juni. Musikken spiller fra kl. 19.00, men allerede fra kl. 18.30 kan man grille sin medbragte mad på fællesgrillen og holde picninc på de grønne plæner [...]
Det ny Tonefilmsorkester på Bakken
Lørdag den 8. juni vender Det ny Tonefilmsorkester endnu engang tilbage til Bakkens Friluftsscene for at lade tonerne fra de gode gamle – og danske – evergreens klinge udover skydetelte, rutsjebaner og grønne træer. Bemærk venligst, at der i år spilles klokken 17.00
Det ny Tonefilmsorkester på Græsted Veterantræf 2. pinsedag
Når pinsesolen danser, gør den det helst i Græsted (om eftermiddagen) til rytmerne fra Det ny Tonefilmsorkester! Græsted Veterantræf er stedet, hvor nostalgi og markedstemning går op i en højere enhed. Oplev fantastiske maskiner og shows med virksom mekanik fra mekanikkens barndom – 2. pinse-efter-middag akkompagneret af Det ny Tonefilmsorkesters glade toner og kapelmester Faurholts kvikke replikker! [...]

Sæsonen er i gang!
Sæsonen er i fuld swing efter at Det ny Tonefilmsorkester for alvor trådte ud af vinterhiet med et brag af en koncert i Galaksen med Sjællandske Folkekor. Forude venter en alsidig spilleaktivitet, der inkluderer fejringen af Poul Reichardts 100 års-dag og Det ny Tonefilmsorkesters eget – mere beskedne – 15 års jubilæum!
